Onsdag d. 9. oktober 2019, Kl. 10:00 til kl. 12:00

Stort set alle større danske byer har deres rødder i middelalderen. Men selv om der for det trænede øje ofte er mange spor af byernes fortid, kan det være meget svært at forestille sig, hvordan livet og dagligdagen egentlig har formet sig for byboerne dengang. Hvad var byernes funktion? Hvordan stod by-befolkningen i forhold til landbefolkningen? Hvor store var byerne?

Med udgangspunkt i Vordingborg fortæller Kåre Johannessen om de danske byers tidlige historie, deres opbygning, udseende og funktion. Og undervejs får tilhørerne bl.a. forklaringen på, hvorfor middelalderens byer var sin tids svar på Internettet.

Foredraget er delvis baseret på historiker Kåre Johannessens udsendelser for TV2øst.

Sted
Sognehuset
Pris
Fri entré, kaffe 30 kr.