Når et barn bliver født, og I ikke er gift, skal det fastslås, hvem der er faren. Det gør I via www.borger.dk (søg på faderskab), hvor I med jeres nem-ID begge skal logge ind og bekræfte faderskabet.

Det er vigtigt, at man ved, hvem der er barnets far, da faderskabet til et barn giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter. Når faderskab er blevet fastslået, betyder det blandt andet:

1) at faren har pligt til at forsørge sit barn

2) at barnet og faren har ret til at arve efter hinanden

3) at faren kan få samvær med sit barn

4) at faren kan få del i forældremyndigheden

5) at barnet kan få farens efternavn

6) at barnet kan få samme statsborgerskab som faren, hvis betingelserne er opfyldt.

Når faderskabet er fastslået, kan det normalt ikke ændres.
 

På borger.dk kan du også læse om medmoderskab samt udfyldelse af omsorgs- og ansvarserklæring før fødslen og efter de 14 dage.